I Fantasihaven ønsker vi, at I som familie, føler jer som en del af huset.
Vi arbejder hele tiden på at i er trygge ved os og at vi i tæt samarbejde, giver jeres barn de bedste muligheder for udvikling. Vi holder et forældremøde årligt, vi oplever at tilslutningen til forældremøderne er begrænsede så derfor forsøger vi hele tiden at justere os og skabe den type af forældremøder der giver mening. Vi finder den kontaktform, der gør det trygt for jer, indenfor de rammer vi har til rådighed. Se desuden Områdebestyrelsens handleplan for kommunikation mellem forældre og institution.
Vi inviterer forældre med i børnenes læringsmiljøer, gennem fotos og praksisfortællinger af rutiner, leg og voksenplanlagte aktiviteter og sætter ord på det børnene lærer, i netop det læringsmiljø og hvorfor vi som fagligt personale handler sådan. Vi hjælper ligeledes jer til, at skabe et godt og trygt hjemmelæringsmiljø, i det omfang behovet er der, eller efterspørges.
Vi forsøger som udgangspunkt, at give børn og forældre en positiv historie med hjem fra dagen. Det der får opmærksomhed, får vi mere af.