Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

De første uger

Indkøring i Fantasihaven.

Vi glæder os til at tage godt imod jer, vi ønsker at skabe de bedste rammer for en god indkøringsfase og  tilknytning til vores hus. Tilknytningen og tilliden til vores hus, er afgørende for at relationen til både jer og jeres barn kan opbygges. Alle børn er forskellige og i tæt dialog med jer, laver vi de aftaler der giver bedst mening for jeres barn. Langt de fleste børn er i indkøringsfasen i ca. 2 uger, og herefter kan det være en god ide at give barnet kortere dage i institutionen, hvis det er muligt. 

Dag 1 

I og barnet bydes velkommen på stuen, med en medarbejder samt en mindre gruppe børn. Her bruger vi tiden sammen på at barnet får en god oplevelse af at være på stuen, alt imens vi sammen får talt om hvad barnet har af vaner og rutiner, samt hvad han/hun kan lide.

Dag 2-3

Vi tager stadig imod på stuen, og den voksne søger at skabe en begyndende relation til barnet. Vi bruger de pædagogiske metoder og tiltag vi ved virker, vi inddrager de andre børn og legetøj i kontakten til barnet og skaber dermed kontakt via det fælles tredje. 

Dag 4-5

I tæt dialog med Jer vurderer vi om barnet er klar til at spise med ved bordet, ligesom vi nærmer os tiden, hvor der skal øves på at forældrene kan sige farvel, mens barnet er sammen med den voksne og de andre børn på stuen. 

Dag 6-10

Vi er godt i gang med indkøringen og jeres barn bruger mange kræfter på at lære at være i institution- så vi opfordrer til at i giver barnet kortere dage.