Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Når du afleverer dit barn

Vi ønsker altid at du kan aflevere dit barn i trygge og overskuelige rammer. Vi sætter pris på at der er en rolig stemning om morgenen og vil gerne have fokus på at alle kommer godt igang med dagen.

Morgenens rytme

Vi åbner kl. 6.45 hos dragerne, hvor personalet tager imod både børnehavebørn og vuggestuebørn. Klokken 7.30 åbner vi på de enkelte stuer eller som minimum i teamet ( de to stuer ved siden af hinanden).

Aflevering

Fantasihaven er indrettet sådan, at du kan gå direkte fra legepladsen og ind til dit barns garderobeplads. Det betyder, at du og dit barn har mulighed for en stille og rolig aflevering, fordi de eneste andre børn i nærheden er dem, som også hører til i samme afdeling. Forældre vasker hænder med deres børn når de kommer ind i Fantasihaven, vi ved at det nedsætter sygefraværet og stopper smitten hvis vi alle vasker hænder når vi kommer.

Når du siger farvel til dit barn, så foregår det enten i garderoben eller i indgangsdøren til stuen - ikke inde på selve stuen. På den måde kan de børn, som allerede er ankommet, fortsætte deres leg mest muligt uforstyrret, når der ikke er trafik af andre forældre ind og ud af stuen. Fordi der er en stor rude mellem garderoben og stuen, så er det nemt at få kontakt til personalet, hvis du og dit barn har brug for lidt hjælp ved afleveringen. Så også på den måde bidrager Fantasihavens indretning til, at du kan aflevere dit barn i trygge og rolige rammer.

Tjek ind på iPad

Ved siden af indgangsdøren til garderoben hænger en iPad på væggen. Den bruger du til at tjekke dit barn ind, når du afleverer (... og tjekke ud, når du henter...). Når du sørger for at tjekke dit barn ind, så behøver personalet ikke bruge tid på det og kan derfor koncentrere sig om at tage godt imod dit og de andre børn.