Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Mad og måltider

Madordning i Fantasihaven.

Vores madordning følger sundhedsstyrelsens anbefalinger om sunde og nærende måltider af høj kvalitet, der understøtter børns udvikling og tager hensyn til børns ernæringsmæssige behov. Vi prioriterer økologi og sigter efter, at 80 % af vores råvarer er økologiske. Dette valg bidrager til bæredygtighed og understøtter miljøvenlige initiativer. Vi vil bruge sæson bestemte friske råvarer der vil sikre smagfulde og bæredygtige måltider.

Husets madmor og dennes assistent vil udarbejde årstids bestemte måltidsplaner som er gældende for 3 mdr. af gangen. Vi spiser både have suppe, vegetar, grøntsager, salat, kød og grød. Der vil altid være noget kendt samt et alternativ i måltidet.

Hvor frokosten er et hovedmåltid er formiddags og eftermiddags måltiderne mindre måltider med fokus på at forlænge energien og stabilisere blodsukkeret gennem dagen.

Vi tilbyder altid varierede muligheder til kostrestriktioner, for børn med sygdom, allergener og eller religions bestemte behov.

Vi ønsker at fremme madmod hos børnene ved at introducere dem for en bred vifte af smage, dufte og visuelle oplevelser. Ved at gøre måltiderne spændende og indbydende, hjælper vi børnene med at udvikle en positiv holdning til mad og sund kost. Vores mål er at skabe en varieret og inspirerende madoplevelse, der integrerer pædagogik, sanser og nysgerrighed.

Somme tider kan maden have en anden karakter end i hverdagen, for at understøtte bestemte traditioner eller skrives ind i bestemte kulturelle aktiviteter: Det kunne f.eks. være at der bliver serveret æbleskiver med syltetøj og flormelis til jul.

Det er forældrerådets opfattelse at maden i disse enkelte situationer er med til at understrege det helt særlige omkring situationen. Vi opfordrer dog til at både personale og ledelse er opmærksomme på de sunde alternativer.

I løbet af året kan de pædagogiske aktiviteter involvere mad på forskellig måde. Et pædagogisk tema kan inddrage børn i planlægning og tilberedning af et måltid. Her kan maden godt være anderledes end i hverdagen. Børnene kan f.eks. hjælpe med at bage boller, de kan finde æbler og lave æblegrød, eller de kan lave mad over bål. Dette bakker forældrerådet i høj grad op om, da vi synes det skaber en fin forståelse af hvor råvarer kommer fra og hvordan de bliver til mad. 

 

Hvert andet år stemmer forældregruppen om, hvorvidt frokostordningen skal beholdes. Du kan derfor læse mere om menuen og frokostordningen på leverandørens hjemmeside her: https://www.fruhansenskaelder.dk/